Laserterapi understøttes af talrige kliniske studier

I 1995 anførte redaktøren for Archives of Physical Medicine and Rehabilitation, Dr. Jeffrey Bashford, at laserterapi stadig ikke var en etableret behandlingsmetode. Han påpegede, at lovende resultater i laboratoriet ikke udmøntende sig i positive kliniske resultater. I dag 23 år senere er der en stor stigning i antallet af kontrollerede videnskabelige undersøgelser inden for laserterapi.

I databasen Pubmed er der nu mere end 12.000 videnskabelige artikler om Low Level Laser Therapy (LLLT) og Photobiomodulation (PBM). I de sidste to år er mængden af videnskabeligt bevis for laserterapi i kliniske tilstande nået et niveau, der ligner eller overstiger smertestillende medicin inden for nogle muskuloskeletale lidelser. Inden for tandlægeverdenen, nervepatologier og sårheling ses også store fremskridt i mængden af undersøgelser.

Anvendelsen af LLLT/PBM er bred. Fire kliniske mål er imidlertid de mest almindelige: laserlys på skadede steder for at fremme helbredelse, ombygning og/eller for at reducere inflammation; på nerver for at inducere analgesi på lymfeknuder for at reducere ødem og betændelse; og på trigger punkter (på et enkelt eller så mange som 15 punkter) for at fremme muskelafspænding og for at reducere ømhed. Da det ikke er invasivt, er LLLT/PBM meget nyttigt for patienter, der har  nålefobi eller for dem, der ikke kan tolerere terapier med non-steroide antiinflammatoriske lægemidler.

De positive resultater afhænger af de parametre, der anvendes ved behandlingen. Den antiinflammatoriske effekt af lys i lav intensitet er blevet rapporteret hos patienter med for eksempel arthritis, acrodermatitis continua, følsom og erythematøs hud. Med den samme grundlæggende virkningsmekanisme, som er lysabsorptionen af ​​mitochondrial kromoforer, hovedsageligt COX, er konsekvenserne af LLLT/PBM forskellige, afhængigt af de anvendte parametre, på de signalveje, der aktiveres, og på det behandlede væv. For at anvende LLLT/PBM i kliniske procedurer bør klinikerne være opmærksomme på de korrekte parametre og konsekvenserne for de enkelte væv, der skal behandles. Flere undersøgelser skal udføres for at udfylde hullerne, som stadig ligger i de grundlæggende mekanismer, der ligger til grund for LLLT/PBM.